Udtalelse

Spilreklamenævnet blev i 2025 opmærksom på markedsføringsinitiativet ”Leanders Lukrative” via omtale
herom i danske medier, og valgte i den anledning at tage sagen op af egen drift, jf. forretningsordens § 5.

Konklusion
Spilreklamenævnet udtaler kritik.

Baggrund og sagsfremstilling
Spilreklamenævnet blev i 2025 opmærksom på betting-gruppen og markedsføringsinitiativet ”Leanders
Lukrative”, der administreres af SpilXperten, og rettede i den anledning skriftlig henvendelse til ejeren,
Better Collective (”Indklagede”), med henblik på deres kommentarer i relation til spilbranchens
adfærdskodeks. Spilreklamenævnet oplyste i henvendelsen til Indklagede, at nævnet endnu ikke havde
taget stilling til, om den pågældende markedsføring var i strid med Adfærdskodekset, men oplyste
generelt, at markedsføring inden for spilbranchen skal overholde spilbranchens adfærdskodeks, og
henviste i den anledning generelt til bl.a. kodeksets pkt. 2, 6, 8.2 og 8.4, og anmodede om Indklagedes
kommentarer til sagen.

Indklagede har i sit svar til nævnet oplyst, at SpilXperten er et nyhedsmedie, der henvender sig til et
publikum der både interesserer sig for forskellige sportsgrene/-begivenheder (fx fodbold, håndbold,
cykling mv.) og spil/væddemål. Den for sagen relevante serviceydelse, “Leanders Lukrative” er en
abonnementsordning, som er etableret i samarbejde mellem SpilXperten og Benjamin Leander.

Ved at deltage i abonnementsordningen betaler man som bruger for at modtage analyser af
sportsbegivenheder verden over. Disse analyser kommer med spilanbefalinger, som i udgangspunktet
forudsætter, at mindst 5 bookmakere skal være tilgængelige inden for “spilbar til” oddset, og er dermed
ikke spilanbefalinger, som i udgangspunktet er knyttet op på én (eller flere) bestemte spiludbyderes
udbud af væddemål. Spilanbefalinger kan i øvrigt være på alle i Danmark licenserede spiludbydere, og
dermed ikke alene på de spiludbydere, som Indklagede har aftaler med. Indklagede oplyser, at de ikke har
nogen kommerciel interesse i, at abonnenterne rent faktisk følger anbefalingerne og spiller hos
spiludbyderne, idet Indklagede ikke har nogen form for direkte kommerciel gevinst fra spiludbyderne i
forbindelse med de spilanbefalinger, der afgives gennem Leanders Lukrative.

I forhold til Leanders Lukratives forenelighed med Adfærdskodekset, har Indklagede overordnet gjort
gældende, at Spilreklamenævnet ikke har kompetence til at behandle sagen, og herunder, at Leanders
Lukrative ikke er i strid med Adfærdskodeksets indhold.

Indklagede har for det første vedr. kompetencen gjort gældende, at omtalen af de spiludbydere, som
omtales gennem Leanders Lukrative, ifølge Indklagede sker uden modydelse fra spiludbyderne, og
Leanders Lukrative derfor hverken udgør udbud af væddemål eller markedsføring af spiludbud.
Indklagede har endvidere gjort gældende, at der ikke foreligger et kommercielt hensyn/hensigt fra en
spiludbyder i sagen, og at Leanders Lukrative heller ikke falder inden for Spillemyndighedens definition af
”markedsføring”, som Indklagede angiver som værende følgende: ”Med markedsføring menes enhver
form for kommerciel kontakt, som tilladelsesindehaveren retter mod en borger.”

Indklagede har desuden gjort gældende, at Leanders Lukrative ikke udgør spilmarkedsføring, men
derimod en informationsydelse, som eksempelvis et nyhedsbrev. Indklagede har således gjort gældende,
at Spilreklamenævnet ikke har kompetence til at behandle sagen, da der ikke foreligger markedsføring af
spil, jf. også nævnets forretningsordens § 2.

Indklagede har endvidere vedr. Adfærdskodeksets anvendelse på Leanders Lukrative gjort gældende, at
spilbranchens adfærdskodeks udelukkende omfatter spiludbydere, eller når markedsføringen konkret
sker på vegne af spiludbydere. Da SpilXperten ikke er spiludbyder, omfattes de – eller Indklagede - dermed
ikke af Adfærdskodekset.

I tilfælde af, at Spilreklamenævnet måtte finde, at Leanders Lukrative omfattes af Adfærdskodekset, gør
Indklagede slutteligt gældende, at de konkrete bestemmelser i Adfærdskodekset ikke er overtrådt.

Indklagede har her gjort gældende, at Indklagede har en uddybende FAQ vedr. Leanders Lukrative, som
tydeligt oplyser om, at spilleren ikke er garanteret gevinst (pkt. 2), og at pkt. 6 udgør en direkte
kodificering af spillelovens § 36, stk. 1, nr. 1., og derfor ikke finder ikke anvendelse på nærværende situation,
da denne kun gælder for spiludbydere. For så vidt angår Pkt. 8.2 og 8.4 i Adfærdskodekset har Indklagede
gjort gældende, at disse ikke er anvendelige, fordi de kun gælder for markedsføring af spil, og Indklagede
som nævnt ikke markedsfører spil, og i øvrigt, at Indklagede under alle omstændigheder ikke har handlet
utilbørligt, som dette er angivet under pkt. 8.4 i Adfærdskodekset.

Om Spilreklamenævnet
Spilreklamenævnet er et adfærdsregulerende nævn nedsat efter initiativ fra spilleindustrien. Nævnets
formål er at træffe beslutning om udtalelse i sager, hvor der klages over markedsføring af spil i Danmark,
og udtale kritik i sager, hvor spiludbydere markedsfører sig i strid med det adfærdskodeks om
markedsføring, som spilleindustrien har vedtaget.

Nævnet består af en dommer som formand, tre repræsentanter fra spilleindustrien samt tre
repræsentanter, som repræsenterer spilbrugerne. Der kan findes yderligere information om nævnet og
dets virksomhed på nævnets hjemmeside www.spilreklamenaevnet.dk. 

Spilreklamenævnets udtalelse
Sagen omhandler Indklages markedsføringsinitiativ ”Leanders Lukrative”, og dettes forenelighed med
Adfærdskodekset.

Vedr. ”spilmarkedsføring”

Spilreklamenævnet træffer beslutning om udtalelser i sager om spilmarkedsføring i henhold til det af
spilleindustrien vedtagne adfærdskodeks, jf. herved § 2 i Spilreklamenævnets forretningsorden. Ved
markedsføring forstås: ”enhver handling, udeladelse, adfærd, fremstilling eller kommerciel
kommunikation, foretaget af en erhvervsdrivende med direkte relation til promovering, salg eller udbud
af et produkt til forbrugerne.” Såfremt Spilreklamenævnet skal have kompetence i nærværende sag, skal
der således være tale om ”markedsføring af spil” – enten direkte eller indirekte.

Da hovedformålet med Leanders Lukrative er at dele odds, som faktuelt udbydes af spiludbydere, er det
Spilreklamenævnets opfattelse, at der er tale om ”markedsføring af spil”, som dette må forstås i medfør af
Adfærdskodekset, og som dette må forstås i medfør af det overordnede formål med den politiske aftale af
2019 om at højne forbrugerbeskyttelsen, som er hele baggrunden for Spilreklamenævnets virke.
Spilreklamenævnet finder derfor, at der i sagen er tale om spilmarkedsføring.

Nævnet finder desuden, at der foreligger en kommerciel hensigt med initiativet, uanset at det ikke direkte
er finansieret af de spiludbydere, der omtales i Leanders Lukrative. Indklagedes sammenligning med et
nyhedsbrev kan efter nævnets opfattelse ikke føre til en anden vurdering.

Det bemærkes til slut, at Spillemyndigheden konkret anvender markedsføringslovens definition af
”markedsføring”, jf. eksempelvis Spillemyndighedens vejledning om oplysningspligt ved markedsføring af
spil (version 3.0, s. 6), hvor myndigheden konkret henviser til § 2, stk. 1, nr. 4, i markedsføringsloven.

Spilreklamenævnet har derfor kompetence til at behandle sagen.

Vedr. Adfærdskodeksets anvendelighed

Vedr. Adfærdskodeksets anvendelse, er Spilreklamenævnet generelt enige i, at ordlyden af
Adfærdskodekset medfører, at den overvejende målgruppe for Adfærdskodekset er spiludbydere.
Spilreklamenævnet bemærker dog, at ikke-spiludbydere efter en konkret vurdering også kan omfattes af
adfærdskodekset. Dette støttes bl.a. på beskrivelsen under fanen ”Hvem er omfattet af adfærdskodekset?”
i Adfærdskodekset, hvoraf det bl.a. fremgår, at det er Aftaleparternes intention at opnå tilslutning til
efterlevelse af adfærdskodekset fra hele spilbranchen, ligesom brancheorganisationer også nævnes at
kunne tilslutte sig. Der åbnes således op for at ”hele spilbranchen” kan tilslutte sig, hvilket afspejler, at
formålet med Adfærdskodekset ikke kun har været at omfatte spiludbydere alene, men derimod hele
spilbranchen, jf. Adfærdskodekset ordlyd om at sætte ”minimumskrav til spilindustrien”.
Spilreklamenævnet bemærker hertil, at SpilXperten er en aktør i spilbranchen, selvom denne ikke udgør
en spiludbyder.

Nævnet har i øvrigt tidligere vurderet, at det dog slet ikke er en betingelse for nævnets kompetence, om
indklagede virksomhed har tilsluttet sig kodekset, jf. eksempelvis sag 2022-03-14 om ”ComeOn!”, ligesom
nævnet i sag: 2021-09-06 om ”Mr. Green” samt sag: 2025-11-20-2 om ”Betano”, vurderede, at nævnet har
kompetence i sager, hvor markedsføringen ikke (direkte) blev udsendt via spiludbyderens platform, men
via tredjemands platform. Da Adfærdskodekset samtidigt må skulle fortolkes dynamisk og tidssvarende i
forhold til samtiden, og at hovedformålet med den politiske aftale fra 2019 er at højne
forbrugerbeskyttelsen, finder nævnet det bedst overensstemmende med formålet herfor, at initiativer
som ”Leanders Lukrative” efter en konkret vurdering kan omfattes af Adfærdskodekset for netop at sikre
en høj beskyttelse af forbrugerne.

Markedsføringspraksissen ”Leanders Lukrative” er således omfattet af Adfærdskodekset.

Vedr. punkterne i Adfærdskodekset

Spilreklamenævnet er bekendt med det lovforslag, som i december 2025 blev sendt i høring fra
Skatteministeriet (”Lov om ændring af lov om spil og selskabsskatteloven”), hvoraf det fremgik, at det ”alene
[er] tilladelsesindehaveren, der er strafsubjekt efter § 36, stk. 1, og det er derfor ikke muligt at holde andre,
f.eks. influencere og samarbejdspartnere, ansvarlige for overtrædelser af reglerne, når de markedsfører
pengespil”.

Da pkt. 6 er en kodificering af spillelovens § 36, stk. 1, nr. 4, omfattes den efter nævnets opfattelse af
ovenstående, og da pkt. 2 er med til at udstikke rammerne for kodekset, vil behandlingen af denne klage
alene fokusere på pkt. 8.2 og 8.4, som opstiller regler for, hvad aktørernes markedsføringspraksis konkret
ikke må.

Vedr. Adfærdskodeksets pkt. 8.2

Spilreklamenævnet finder generelt ikke, at anbefaling af odds i en gruppe administreret af en selverklæret
tidligere ludoman i sig selv og per automatik er i strid med Adfærdskodekset. Nævnet lægger i den
konkrete sag dog til grund, at Benjamin Leander som tidligere professionel fodbolddommer kan opfattes
som en, der har en særlig indsigt i fodbold, og at han med et betydeligt antal følgere på det sociale medie
”X” ud fra en samlet vurdering, må opfattes som en autoritet, som har en særlig indsigt i spillet (fodbold).
Nævnet finder derfor, at den pågældende markedsføringspraksis er i strid med pkt. 8.2 i Adfærdskodekset.

Vedr. Adfærdskodeksets pkt. 8.4

Nævnet lægger til grund at, der i markedsføringen og beskrivelsen af Leanders Lukrative er anvendt en
særlig ”beat-the-game”-retorik, hvor man over for spillerne har indikeret, at det er muligt at slå
bookmakerne via deltagelse i gruppen. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på helhedsindtrykket af
Leanders Lukrative som dette er præsenteret på SpilXpertens hjemmeside, og har desuden lagt vægt på
de beskrivende markedsføringsudsagn om, at Leander er ”kendt for at slå bookmakere” og at han er
”kendt for at gøre livet surt for bookmakere”, herunder, at gruppen omtales som en særlig ”VIP-gruppe”,
og at denne er for personer, som er ”ambitiøse med betting”, og at pågældende tips omtales som
”premium betting tips” under URL’en for Leanders Lukrative.

Nævnet har lagt positivt vægt på, at Leanders Lukrative tilgængeliggør en FAQ, hvor der fremgår, at man
ikke er sikret gevinst, og nævnet har af egen drift også lagt positivt vægt på, at der offentliggøres et excelark,
som viser en oversigt over antallet af foreslåede bets. Nævnet finder dog ud fra en helhedsvurdering,
at præsentationen og markedsføringen af Leanders Lukrative er egnet til på utilbørlig vis at udnytte
svagheder, godtroenhed, uerfarenhed eller manglende viden hos sårbare personer i strid med
Adfærdskodeksets pkt. 8.4.

På Spilreklamenævnets vegne

Jacob Scherfig, Formand
Jonatan Rasmussen, Sekretariatschef