Udtalelse

Spilreklamenævnet modtog d. 30. december 2025 en klage over spiludbyderen Betano. Klager havde
klaget til Spilreklamenævnet over, at der ved et Facebook-opslag fra gruppen Vores Liga – hvor Betano er
partner/sponsor - ikke var inkluderet et ”spil-ansvarligt-budskab” og en aldersmarkering, da klager
opfattede opslaget som spilmarkedsføring.

Konklusion
Spilreklamenævnet udtaler kritik.

Baggrund og sagsfremstilling
Spilreklamenævnet modtog d. 30. december 2025 en klage over spiludbyderen betano.dk (herefter
”Indklagede”). Indklagede er ejet af Insipia Limited.

Klager havde klaget til Spilreklamenævnet over, at der ved et Facebook-opslag på gruppen ”Vores Liga” –
som er en fodboldpodcast, hvor Betano er partner/sponsor - ikke var inkluderet et ”spil-ansvarligtbudskab”,
og herunder manglede henvisninger til ”StopSpillet”, ”ROFUS” og en aldersmarkering mv., da
klager opfattede opslaget som spilmarkedsføring. Nærværende klage vedrører således ikke selve
indholdet af Indklagedes markedsføring, men den omstændighed, at Indklagede efter klagers opfattelse
ikke har opfyldt den oplysningspligt, som eksisterer, når en spiludbyder udsender
spilmarkedsføringsmateriale.

I forlængelse af klagen rettede Spilreklamenævnet skriftlig henvendelse til Indklagede d. 13. februar 2026.
Spilreklamenævnet oplyste, at nævnet endnu ikke havde taget stilling til, om den pågældende
markedsføring var i strid med Adfærdskodekset, men oplyste generelt, at spiludbyderes markedsføring
skal overholde spillebranchens adfærdskodeks, og henviste i den anledning generelt til kodeksets pkt. 9 og
14. Adfærdskodeksets pkt. 9 og 14 medfører, at det er god skik at inkludere et ”spil-ansvarligt-budskab” i al
markedsføring, hvor det er praktisk muligt, og at markedsføring af spil på tv, sociale medier eller i trykte
medier skal inkludere et ”18+” eller ”Aldersgrænse 18 år” eller tilsvarende budskab. Spilreklamenævnet
anmodede herefter om Indklagedes bemærkninger til klagen.

Indklagede har i sit svar til nævnet oplyst, at de har et sponsorat af podcasten Vores Liga, men derudover
ikke har noget med indholdet på Facebook-gruppen at gøre, og hverken kontrollerer eller godkender
opslag. Ideen med de pågældende Facebook-opslag er at føre ”seerne” over på podcasten, og ikke til at
tilgå Betanos betting-indhold. Opslagene indeholder desuden ikke Betano-logoet eller opfordringer til at
spille. Ifølge Indklagede skal der skelnes mellem den mere rene identifikation af Indklagede som sponsor
over for decideret kommerciel kommunikation, og at nævnelsen af ”Betano” på de pågældende opslag
udelukkende handler om transparens, og ikke reklameaktivitet. Der er ifølge Indklagede derfor tale om
neutral sponsoridentifikation, ikke spilmarkedsføring, og i de videoer som lægges ud på Vores Ligagruppen
- og hvor Indklagede er præsenteret ved logo - er der konkret indsat de nødvendige aldersmarkeringer mv.

Slutteligt henviser Indklagede til, hvilke uhensigtsmæssigheder det ville medføre i praksis for virksomheder,
hvis alle initiativer som disse skulle markeres med de relevante aldersmarkeringer mv.

Indklagede mener herefter ikke, at Indklagede har udsendt spilmarkedsføring, som strider imod
Adfærdskodekset.

Om Spilreklamenævnet
Spilreklamenævnet er et adfærdsregulerende nævn nedsat efter initiativ fra spilleindustrien. Nævnets
formål er at træffe beslutning om udtalelse i sager, hvor der klages over markedsføring af spil i Danmark,
og udtale kritik i sager, hvor spiludbydere markedsfører sig i strid med det adfærdskodeks om
markedsføring, som spilleindustrien har vedtaget.

Nævnet består af en dommer som formand, tre repræsentanter fra spilleindustrien samt tre
repræsentanter, som repræsenterer spilbrugerne. Der kan findes yderligere information om nævnet og
dets virksomhed på nævnets hjemmeside www.spilreklamenaevnet.dk. 

Spilreklamenævnets udtalelse
Sagen omhandler påstand om manglende inkludering af et ”spil-ansvarligt-budskab” og aldersmarkering
(”18+”).

Spilreklamenævnet træffer beslutning om udtalelser i sager om spilmarkedsføring i henhold til det af
spilleindustrien vedtagne adfærdskodeks, jf. herved § 2 i Spilreklamenævnets forretningsorden. Ved
markedsføring forstås: ”enhver handling, udeladelse, adfærd, fremstilling eller kommerciel
kommunikation, foretaget af en erhvervsdrivende med direkte relation til promovering, salg eller udbud
af et produkt til forbrugerne.” Såfremt Spilreklamenævnet skal have kompetence i nærværende sag, skal
der således være tale om ”markedsføring af spil” – enten direkte eller indirekte.

Det i sagen omhandlede opslag indeholdt tekster relateret til fodbold-podcasten ”Vores Liga”, som
Indklagede har indgået en sponsoraftale med. Spilreklamenævnet finder, at det pågældende opslag er
udtryk for almindelige sponsoraktiviteter, hvorfor nævnet ikke finder selve sponsoreringen af podcasten
problematisk eller i strid med Adfærdskodekset. Sagen vedrører således, om det var i strid med
Adfærdskodeksets pkt. 9 og 14, at opslaget ikke havde et ”spil-ansvarligt-budskab” eller en
aldersmarkering, i det tilfælde, at der er tale om spilmarkedsføring.

Spilreklamenævnet finder, at der er tale om spilmarkedsføring. Spilreklamenævnet har lagt vægt på den
definition af spilmarkedsføring, som fremgår af Spillemyndighedens vejledning om oplysningspligt ved
markedsføring af spil. Spillemyndigheden uddyber begrebet ”markedsføring” på vejledningens side 6
(version 5.0, juli 2025), hvoraf følgende fremgår:

[…]”Spillelovgivningens bestemmelser om markedsføring af spil suppleres af og fortolkes i
overensstemmelse med markedsføringsloven. Definitionen af markedsføring skal derfor også ses i lyset
af Forbrugerombudsmandens praksis, hvorefter der er tale om en bred definition, der som
udgangspunkt også omfatter branding af virksomheden, uagtet at brandingen ikke er relateret til et
konkret produkt. Spillemyndigheden vurderer på den baggrund, at markedsføring omfatter alle de
tiltag, som en spiludbyder tilbyder en forbruger med en kommerciel hensigt, herunder også generel
branding af spil og spiludbyderen. Det omfatter også promovering af, hvor et spil kan købes, samt
enhver omtale, der skal virke positivt på selve virksomhedens omdømme, men som ikke direkte
relaterer sig til virksomhedens produkter. Dette kan fx være gennemførelse af CSR-initiativer eller
kampagner med oplysning om ansvarlighedstiltag.
[…]
Der lægges ved vurderingen vægt på, om formålet vurderes at være at fremme virksomheden og/eller
dennes produkter og dermed om der er en kommerciel hensigt, eller om der alene er tale om
identifikation af virksomheden, fx ved individuelle henvendelser til spillere af ikke-kommerciel karakter,
herunder omsorgsmails og købsbekræftelser.”

Spilreklamenævnet finder, at Indklagede har en kommerciel interesse og fordel ved at blive nævnt eller
tagget i Facebook-opslag omhandlede fodbold, hvorfor nævnet finder, at nævnelsen af Indklagede i
opslaget er udtryk for en kommerciel hensigt. Nævnet finder samtidigt ikke, at nævnelsen af Indklagede
udelukkende tjener til formål at ”identificere Indklagede”, da der netop ikke er tale om forhold
af ikke-kommerciel karakter, jf. også Spillemyndighedens definition. 

Spilreklamenævnet finder i den anledning, at det pågældende opslag udgør ”branding” for Indklagede,
og dermed spilmarkedsføring, hvorfor at det pågældende opslag er omfattet af oplysningspligten.
Dette gælder uagtet, at der ikke blev markedsført konkrete produkter fra Indklagede.

Nævnet er generelt enige med Indklagede i, at ikke alt offentliggørelse af indhold nødvendigvis skal
iagttage de pågældende oplysningsforpligtelser, men at dette dog primært gælder for ganske få tilfælde
af medier med begrænset plads, hvor det i praksis ikke rimeligvis kan lade sig gøre, at der
indsættes ”spilansvarligt-budskaber” eller aldersmarkeringer, også selvom, at der er tale om
markedsføring eller branding. Nævnet finder dog, at det anvendte medie i den pågældende sag,
ville gøre det uproblematisk rent teknisk at indsætte de pågældende oplysninger,
som fremgår af pkt. 9 og 14. i Adfærdskodekset.

Nævnet finder også, at det er uden afgørende betydning, at opslaget blev afsendt via tredjepartsplatform
(Vores Liga), da oplysningsforpligtelsen påhviler spiludbyderen, jf. også nævnets udtalelser i bl.a. i bl.a. 2021-
09-06 samt 2025-11-20-2. Spiludbyderen skal derfor gøre sit bedste for at sikre, at oplysningspligten
overholdes.

Nævnet er bekendt med, at lovgivningen for nogle tilfælde indeholder krav om at oplyse modtageren om
sponsorens identitet – eksempelvis i medfør af reglerne om skjult reklame i markedsføringsloven, hvilket i
øvrigt falder uden for nævnets behandling af denne sag – men bemærker samtidigt, at dette uanset hvad
ikke påvirker vurderingen af, om en spiludbyder skal opfylde sin oplysningspligt i medfør af
Adfærdskodekset. Nævnet bemærker positivt, at Indklagede har indsat de nødvendige markeringer i de
videoer, som offentliggøres på Vores Ligas Facebook-side, og at Indklagede på sædvanlig vis har medvirket
positivt til sagens behandling, men at dette ikke kan føre til et andet resultat.

Spilreklamenævnet bemærker til slut, at der ikke skal meget til for, at kravet om oplysningspligt, herunder
aldersmarkering og ”spil-ansvarligt-budskaber”, aktiveres, og anbefaler generelt, at spiludbydere i
tvivlstilfælde bør indsætte aldersmarkeringer og ”spil-ansvarligt-budskaber”.

På baggrund af ovenstående udtaler nævnet derfor kritik af Indklagede, jf. Adfærdskodeksets pkt. 9 og 14.

Da henvendelsen har grænseflader til Spillemyndighedens vejledning om oplysningspligt ved
markedsføring af spil og bekendtgørelsen om online væddemål, har nævnet i øvrigt besluttet at orientere
Spillemyndigheden om klagen, jf. også samarbejdsaftalen mellem parterne.

På Spilreklamenævnets vegne

Jacob Scherfig, Formand
Jonatan Rasmussen, Sekretariatschef